Hvordan pseudonymiseres afgørelserne?

Afgørelser i Domsdatabasen pseudonymiseres for at beskytte de involverede parter i overensstemmelse med gældende lovgivning. Her kan du læse mere om, hvad det vil sige.

Hvad er pseudonymisering?

Afgørelser i Domsdatabasen pseudonymiseres i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven samt i overensstemmelse med Datatilsynets generelle vilkår for offentliggørelse af myndigheders afgørelser i retsinformationssystemer. Endvidere iagttages forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.

Pseudonymisering er betegnelsen for udskiftningen af en personhenførbar oplysning (fx et navn) med et pseudonym (fx ”tiltalte” eller ”vidne 1”). Vi pseudonymiserer afgørelserne i Domsdatabasen for at beskytte de involverede parter i sagerne, samtidigt med at afgørelserne kan fremstå læsbare og anvendelige for brugerne.

Ud over pseudonymisering af afgørelserne vil der blive foretaget undtagelse af oplysninger ud fra reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27, herunder i forhold til oplysninger omfattet af reglerne for dørlukning eller erhvervshemmeligheder mv. 

Når der pseudonymiseres eller undtages oplysninger fra afgørelser, sker dette ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag. Denne vurdering tager udgangspunkt i en række generelle principper udformet på baggrund af de persondataretlige krav, som stilles i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Hvilke oplysninger pseudonymiseres i afgørelserne?

Domsdatabasens pseudonymisering omfatter bl.a. cpr-nummer samt personnavne. Ved pseudonymisering erstattes et personnavn med personens rolle i sagen fx ”vidne1”, ”tiltalte”, ”person2” osv.

Dog er visse persongrupper undtaget for pseudonymisering. Heriblandt er:

  • navne på dommere ved de overordnede retter
  • partsrepræsenterende advokater
  • personnavne i domsbetegnelsen i domme fra EU-domstolen
  • forfatternavne for citerede (bog)uddrag, medmindre forfatteren er aktør i sagen

Oplysninger, der indirekte kan være personhenførbare, pseudonymiseres også. Det kan fx være adresseoplysninger, helbredsoplysninger og andre oplysninger om rent private forhold. Helbredsoplysninger og andre oplysninger om rent private forhold undtages i udgangspunktet i det omfang en helbredsoplysning vurderes til at være personhenførbar, selvom personnavnet er pseudonymiseret.

En virksomhed, som er part i en sag, vil som udgangspunkt ikke blive pseudonymiseret, medmindre virksomhedsnavnet er direkte personhenførbart. ”Bygmester Jens Olsen ApS” vil således blive pseudonymiseret, mens virksomheden ”Karamelbutikken A/S” ikke vil blive pseudonymiseret.

Pseudonymisering vil ske med relevante betegnelser f.eks. Sagsøger A/S, Sagsøgte ApS, Appellant A/S, Appelindstævnte I/S osv.

Hvis virksomhedsnavnet kan betegnes som en erhvervshemmelighed, vil det også blive undtaget, ligesom eventuelle indirekte oplysninger, som ville kunne bruges til at identificere virksomheden, vil blive pseudonymiseret eller undtaget.